Historien om RAJA Group

Som du måske har hørt, så har vi netop skiftet navn fra Rajapack til RAJA, et skifte der har rødder i koncernens historie og fødsel. Her kommer historien om RAJA Group og vores udvikling gennem tiden fra lokal distributør til europæisk koncern.

RAJA-navnet tager os helt tilbage til da virksomheden blev etableret i 1954, da Rachel Marcovici og Janine Rocher lagde grundstenene til vores, nu internationale koncern, vi i dag kender som ’RAJA Group’. Det er med dette i mente, at vi nu er gået tilbage og har valgt at strømline navnene på alle virksomheder i koncernen over hele Europa – i alle 18 lande hedder vi nu RAJA, som en stor familie.

Tilbage til start:

Som sagt lagde Rachel Marcovici og Janine Rocher grundstenene I 1954, til det vi i dag kender som RAJA-gruppen. Det der dengang var et firma, startet af 2 kvinder, midt i det ’kæmpende Frankrig’, er i dag vokset til en multinational emballagegigant, med datterselskaber i 17 europæiske lande. I 2018 omsatte vi samlet for 631 millioner euro og beskæftigede 1900 ansatte.

…Men hvor stammer navnet egentlig fra? – og hvordan er RAJA vokset fra de 2 kvindelige grundlæggere, til en multinational koncern? – det får du svaret på her.

 

1954 ’Cartons RAJA’:

Navnet RAJA er en kombination af de første 2 initialer i grundlæggernes fornavne, Rachel Marcovici og Janine Rocher. Rachel og Janine begynder deres virke i skyggen af det romantiske Eiffel Tårn i det centrale Paris, med kun en enkelt butik specialisere de sig i genbrugs papkasser, da genbrugspapkasser er billigere at købe end helt nye.

De sene 1950’ere:

I de sene 1950’ere, er Frankrig stadig ved at komme sig over efterdyngerne af 2. verdenskrig og den lave kostpris på genbrugspapkasserne koblet sammen med en god mængde gåpåmod, energi og iværksætterånd fra Rachel Marcovici betyder, at RAJA papkasserne hurtig blomstrer og firmaet udvider med 2 nye produktlinjer, de får 10 medarbejdere og kan samtidig prale af en omsætning på 1 million Franc. RAJA eventyret er startet og hedder på daværende tidspunkt ’Cartons RAJA’!

1962 – 1982 Danièle Kapel-Marcovici:

I 1962 begynder, vores nuværende Præsident og Direktør, Danièle Kapel-Marcovici, datter af Rachel Marcovici, at arbejde som salgsrepræsentant for virksomheden i en alder af 16 år. Her arbejder hun i 10 år for derefter at blive Salgs- og marketingdirektør og efterfølgende i 1982, bliver hun Administrerende Direktør af produktlinjen Papkasser. Over de næste 10 år, optimere hun hele driften i virksomheden og strukturere alle aktiviteter omkring de centrale strategiske teams såsom; indkøb, katalogsalg, produktmarkedsføring, bogholderi, logistik, IT og HR. I 1975, i mens Danièle er Salgs- og marketingdirektør, udgiver RAJA’s marketingsafdeling det første produktkatalog nogensinde. En 24 siders, sort og hvid brochure, som viser 365 produkter og 10 kopier bliver trykt.

1990, 1992 RAJA Group:

I 1990 forenkler ’Cartons RAJA’ (som firmaet hedder på daværende tidspunkt), deres navn til RAJA. I 1992 er virksomhedens omsætning vokset til 316 millioner Franc (næsten 5 gange så meget som 10 år tidligere), og de er oppe på 190 ansatte.

1994 – 2000 RAJA en international gruppe:

Fra 1994 – 2000 bliver RAJA en international virksomhed. De udvider med datterselskaber i Holland og Tyskland og opkøber samtidig BINPAC i Belgien og AID-PACK i England. AID-PACK, som senere bliver til Rajapack England, er specialister i strapping og havde en omsætning på 2 millioner pund på daværende tidspunkt. Dette udvider forretningsområdet yderligere og virksomheden vokser og vokser.

2001 En digital rejse begynder:

RAJA begynder deres digitale rejse i 2001 og fortsætter udviklingen af deres multi-channel, marketing- og salgsstrategi, med skabelsen af deres første online salgsplatform www.raja.fr 

2003 – 2012 … Fart på internationaliseringen:

Fra 2003 – 2012 fortsætter RAJA med at udvide virksomheden i Europa, og etablerer datterselskaber i Spanien, Østrig, Italien, Tjekkiet, Schweiz, Danmark og Sverige. Her i Danmark har RAJA været repræsenteret siden 2011. Det er ligeledes i denne periode at Cenpac, vores på daværende tidspunkt største konkurrent i Frankrig, bliver opkøbt og en del af RAJA Group. Dette betyder, at vi nu er den største spiller i Frankrig.

2015, 2017, 2019 – Yderligere ekspansion…

I 2015 udvider RAJA endnu en gang og opkøber Morplan; en gigant indenfor detailemballage og butiksudstyr i England. I 2017 bliver UdoBär købt, og i år (2019) kan vi prale med at STAPLES Solutions aktiviteter i Frankrig, Italien og Spanien er blevet en del af RAJA.

Firmaet og dets historie fortsætter med at vokse og vokse – og vi fortsætter med at levere kvalitets emballage og uovertruffen service til vores kunder. RAJA Group har nu eksisteret i over 60 år, hvilket vi er rigtig stolte af og vores lange historie og arv, gør os endnu mere dedikeret til fortsat at kæmpe og sætte vores kunder i centrum i alt hvad vi gør.

Kategorier: Raja Nyheder

EFTERLAD EN KOMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast en kommentar

Udfyld dette felt