Beskyt med kant- og hjørnebeskyttelse

7 min læsning 15 juli 2020

Når det kommer til at få transporteret produkter, så er det vigtigste altid at få produkterne frem i god behold. Står dine produkter for eksempel stablet på en palle, så kan de være ekstra sårbare, da hjørner og kanter nemt kan blive maste eller på anden vis ødelagte. Derfor findes der kant- og hjørnebeskyttelse, der selvfølgelig også kan anvendes til andre formål end ved palletering. Der findes bl.a. beskyttelse, der anvendes direkte på kanter og hjørner på produkter inden de emballeres.

Hos RAJA tilbyder vi en lang række af forskellige former for hjørne-og kantbeskyttelse, der fremstilles i forskellige materialer og yder beskyttelse til et bredt udvalg af formål. I dette indlæg kaster vi et blik på udvalget, og til hvilke formål de bedst egner sig.

> Hvilke typer kantbeskyttelse findes der?

Der findes jo som sagt en lang række af løsninger til kantbeskyttelse, og de fås i enten skum eller pap. En af de primære formål med kantbeskyttere er at beskytte kanterne på kasser og kasser stablet på paller mod diverse slag og stød. Men de kan også benyttes til beskyttelse af selve produktet inden det placeres videre ned i en kasse. Til sidst kan de også have til formål at beskytte kasserne mod de strapbånd, der kan omslutte dem på et pallelæs.

Kantlister

Hvis vi starter med at kigge nærmere på kantlister, så har vi en beskyttelse, der anvendes på kanterne af dit pallelæs. De er fremstillet i pap med en yderside i kraftliner. Udover at de er gode til at beskytte kanterne mod slag og stød, så egner de sig også godt til at stabilisere pallelæsset. Hvis kantlister anvendes sammen med strækfilm/krympefolie og nogle strapbånd, så får du et meget stabilt pallelæs, som både holdes på plads og er beskyttet mod slag og ridser. Kantlisterne kan også hjælpe med at beskytte kasserne mod strapbåndende. Hos RAJA kan du vælge mellem 7 forskellige længder, 3 forskellige tykkelser og 5 forskellige bredder.

U-profiler

En U-profil har et smart tulipan-design, der gør, at den nemt klemmer fast om kanterne på dine produkter, og på den måde yder god beskyttelse. U-profiler egner sig i sær rigtig godt til beskyttelse af glatte og sarte overflader såsom bordplader, glas og spejle. U-profiler hos RAJA er fremstillet af polyethylenskum, der gør profilerne bøjelige og nemme at skære over med en hobbykniv. Materialet gør også, at de høj evne for støjabsorbering og gør, at profilerne tåler temperatursvingningerne fra -40 og +100ºC.

L-profiler

L-profiler kan være fremstillet i enten skum eller pap. De egner sig godt til beskyttelse af kanterne på dine produkter. L-profiler i bølgepap er meget hårdføre og brækker ikke over, når de får stød og slag. Det betyder at de yder optimal beskyttelse af kanterne på dine produkter. Bølgepappen er 100% genanvendelig, og det gør denne type kantbeskyttelse til et miljøvenligt valg. L-profilerne bliver leveret samlet, hvilket gør det nemt at påføre dem til dine produkter. Hvis du vil sikre dem yderligere fast til produkterne, så vil vi foreslå, at bruge noget strapbånd. Grundet de stærke lag af bølgepap sikrer du også at strapbåndende ikke laver skader på produktet eller kassen.

L-profiler i polyethylenskum har en lukket tæthed, der gør, at de både er stærke og fleksible. De er nemme at påføre på dine produkter, da du selv kan skære dem til i den ønskede længde ved hjælp af en hobbykniv. Derefter kan du påføre dem dine produkter inden de placeres i emballagen, så får produkterne optimal beskyttelse. Profilerne fås både med og uden klæbestrimmel, så du selv kan vælge om de skal være klistret fast til dit produkt eller kasse.

> Hvilke typer hjørnebeskyttelse findes der?

Når du skal afsende eller opbevare dine skrøbelige produkter, er det ikke kun kanterne, der skal beskyttes. Det er også hjørnerne på på produkterne, der har behov for at blive sikret mod stød, slag og ridser. Derfor har vi hos RAJA et fint udvalg af forskellige typer hjørnebeskyttelse i forskellige formater, så der altid er en løsning til dine behov.

Hjørnebeskyttere i pap

Disse hjørnebeskyttere er fremstillet af 6-lags bølgepap. Det betyder, at de er meget stærke og stødabsorberende. De beskytter hjørnerne på produkterne helt optimalt og helt uden at sprække ved diverse slag. Hjørnebeskytterne absorberer alle slag og stød, og de er især egnede til beskyttelse af produkter, der er emballeret i papkasser. Bølgepappen er fremstillet af 100% genbrugspap, og det er derfor også en miljøvenlig løsning til hjørnebeskyttelse.

Trekantshjørner i pap

Perfekt hjørnebeskyttelse, der er fremstillet af dobbelt bølgepap. Ved samlingen giver hjørnebeskytteren en beskyttelse på 3-lags bølgepap, der sørger for ekstra sikring mod slag og stød på dine produkters skrøbelige hjørner. Vinklen på trekantshjørnerne betyder, at de er specielt velegnede til beskyttelse af nogle af dine flade produkter. Her tænkes der i spejle, bordplader, billedrammer, døre, etc.

 

Hjørnebeskyttere i U-profil

Som tidligere nævnt, så har U-profiler et tulipan-design, der sørger for, at de klemmer godt fast om produktets hjørner og på den måde beskytter mod slag, stød og ridser. Det betyder selvfølgelig også, at hjørnebeskyttere i U-profil sidder fast uden brug af tape. De egner sig ligesom trekantshjørner bedst til hjørnerne på flade produkter. Som andre typer beskyttelse, der er fremstillet af polyethylen, så er disse hjørnebeskyttere også modstandsdygtige overfor fugt og temperatursvingninger fra -40° C til +100° C.

> Pap eller skum?

Så hvornår skal du vælge skum, og hvornår skal du vælge pap? Der er forskellige fordele, når det kommer til materialet ved kant- og hjørnebeskyttelse. Skumbeskyttelse egner sig rigtig godt til ujævne overflader, da det er fleksibelt og former sig efter produktets form. Skumoverfladen gør, at det tager imod mindre stød og slag, og at det griber godt fast om glasoverflader. Derudover er kant- og hjørnebeskyttelse i skum farvet, så det også kan bruges som markering eller advarsel. Det gør det også nemt at se, at det skal fjernes før brug af produkt. Beskyttelse i pap er langt bedre til at beskytte produkterne mod trykket fra strapbånd. Det er også bedre til at skabe stabilitet på pakker eller pallelæsset end skum. Pap er mere stabiliserende på dit pallelæs end skumbeksyttelse. Det er også ofte mere hårdfør end skum, da det ikke er ligeså fleksibelt.

Ønsker du mere information?
Hvis du leder efter mere vejledning ift. valg af kant- og hjørnebeskyttelse, så er du altid velkommen til at kontakte vores emballagespecialister på tlf. 44 58 77 00 eller på info@rajapack.dk.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort *





 

Populære kategorier