Spar tid, plads og penge med luftpudemaskiner

Spar tid, plads og penge med luftpudemaskiner

6 min læsning 15 marts 2019

Hvis du har en virksomhed, der pakker og sender varer på daglig basis, så bliver du formentlig ofte stillet overfor det samme krav som resten af emballageverdenen: Det er nødvendigt at automatisere og optimere! Men hvordan tager det sig rent faktisk ud i praksis? En del af løsningen er for mange, at introducere maskiner der producerer beskyttelse i den etablerede pakkeproces. Det gør med garanti beskyttelsen af dine produkter bedre og emballeringen hurtigere.

Hvis du er selvstændig eller en mindre virksomhed, så er en af dine udfordringer måske, at du enten ikke har et lager eller at din lagerplads er meget begrænset. Er det tilfældet, så ved du også, at pakkefyld og -beskyttelse er utrolig pladskrævende. Tænk bare på hvor meget bobleplast, trævlet papir, pakkechips o. lign. fylder. Det er her maskiner, som producerer beskyttelse, kommer ind i billedet. De skaber materiale til stødabsorbering, indpakning og fyld til hulrum i kasser hurtigt og nemt, og netop når du står og skal bruge det. Det betyder, at du slipper for at købe færdiglavet beskyttelse, som vil stå på dit lager og optage plads.

De pakkematerialer, som anvendes til disse pakkemaskiner, hvad enten der er tale om plastik eller papir, leveres ofte på ruller, og de er derfor kompakte. Ud over at fylde mindre på lageret har den mindskede volumen også den fordel, at det sænker leveringsomkostningerne for din virksomhed.

Vi har tidligere beskrevet fordelene ved beskyttelse af papir og de maskiner, som du med fordel kan anvende til at producere pakkefyld. I dette indlæg ser vi i stedet nærmere på maskiner til den mere traditionelle pakkebeskyttelse, nemlig luftpuder.

Luftpudemaskiner: Fremstil luftpuder og boblefolie efter behov 

Luftpudemaskiner er ofte relativt små og de optager derfor ikke meget plads på lageret. Som navnet indikerer, så producerer de luftpuder og boblefolie til beskyttelse og fiksering af produkter, og de er ekstremt nemme at anvende. Du skal ganske enkelt bare sætte en rulle på maskinen, vælge de passende indstillinger og så er maskinen klar til at producere luftpuder, når du står og skal bruge dem.
En af de helt store fordele ved luftpuder og boblefolie er deres lette vægt. De består nærmest kun af luft, og særligt ved postforsendelser tæller som bekendt hvert et gram.

Dit daglige emballagebehov definerer, hvilken luftpudemaskine som du bør overveje at integrere i din pakkeproces. Heldigvis findes der mange gode og skræddersyede løsninger, og i det følgende ser vi nærmere på nogle af de modeller, som vi mener, er de bedste på markedet og som afdækker de fleste virksomheders behov.

Mini Pak’R

Med en Mini Pak’r luftpudemaskine producerer du selv dine luftpuder, og du er derfor mindre afhængig af leverandører, ligesom du sparer både tid og lagerplads.

Mini Pak’R som bordmodel er den mest kompakte luftpudemaskine. Den vejer kun 6 kg, og kan let flyttes rundt. Den står fint på et pakkebord, men du kan spare plads ved at montere den på væggen. Fordi den fylder ganske lidt, kan den bruges de fleste steder: På lageret, detailhandleres baglokaler osv. Den er let at anvende og er utrolig effektiv, hvis du har et lille eller mellemstort behov. Maskinen er altså særligt velegnet, når du lejlighedsvis bruger små mængder luftpuder som fyld eller beskyttelsesmateriale. Maskinen producerer op til 7,5 meter luftpuder pr. minut, og kan klare en kapacitet på op til 300 pakker om dagen. Det svarer til 2 m³ fyldmateriale, som er det samme som ca. 7. sække pakkechips og den sparede lagerplads er potentielt enorm!

Mini Pak'r

Mini Pak’R kan bruges i kombination med 5 typer folie. Hver type folie er god til forskellige slags luftpuder, så du kan vælge den rigtige løsning for hvert produkt eller pakke. Det eneste, som du skal tage stilling til, er, hvorvidt luftpuderne skal bruges som fyld, til polstring, stødabsorbering eller fiksering. Takket være en perforering i folien er luftpuderne også lette at rive fra hinanden med hånden.

Folie til Mini Pak'r

Mini Pak’R har desuden en indbygget chip og kan dermed selv finde de rigtige indstillinger til den rørformede folie, som du bruger. Opsætning og betjening af maskinen kan altså ikke være nemmere!

New Air

New Air boblefoliemaskine passer til større behov. Den er effektiv i brug og kan producere helt op til 27 meter boblefolie pr. minut. Det kompakte design betyder, at maskinen let kan integreres i enhver pakkelinje, og takket være den store kapacitet skal du ikke bekymre dig om at skulle finde lagerplads til store ruller boblefolie. Du laver ganske enkelt puderne efter behov nemt og enkelt.

New Air boblefoliemaskine

Med en rulle folie til New Air maskinen kan du producere, hvad der svarer til 6 ruller normal bobleplast (1 m x 100 m), og du kan vælge mellem 8 forskellige typer folie. New Air maskinen anvender en Barrier Bubble teknologi, der holder bedre på luften i boblerne, hvilket betyder større beskyttelse af dine produkter, uanset hvor længe de er undervejs. Den hurtige oppustningsteknik sørger for mere effektive pakkeprocesser og optimal udnyttelse af arbejdstiden. Kort sagt: Flere pakker kommer ud af døren og bliver sendt afsted end ellers.

New Air boblefolie
Alt i alt er der tale om en maskine, som sørger for effektivitet, økonomiske besparelser og reduktion af fragtomkostninger.

Fill-Air Rocket

Også Fill-Air Rocket maskinen er et godt valg til dig, der pakker et større antal produkter. Maskinen producerer op til 9.000 beskyttende luftpuder i timen. Det svarer til 30 meter luftpuder pr. minut! Den giver dig samtidig mulighed for at kontrollere størrelsen på puderne, idet den kan lave alt fra små puder på 2 cm. og helt op til puder på 18 cm. Du kan vælge mellem 6 forskellige puder og folie i 2 forskellige bredder. Der er altså tale om en utrolig alsidig maskine! Folien er desuden perforeret, og det betyder, at du let kan rive den fra hinanden mellem puderne og dermed kun anvende præcis den mængde beskyttelse, som du har brug for.

Fill Air Rocket maskine

Fill-Air Rocket er let at benytte. Den skal bare tændes, folien påsættes og så er den klar til brug. Fill-Air folien skaber en gennemgående stabil oppustning af luftpuderne, som er holdbar og sørger for stabil og vedblivende beskyttelse af dine emballerede produkter. På den måde modtager dine kunder deres produkter i upåklagelig stand, uden skader og ikke mindst uden en masse unødig ekstrafyld, som de skal skille sig af med efterfølgende.

Hvis du nu sidder og overvejer, hvilken luftpudemaskine som du skal vælge eller stadig har spørgsmål til, hvorvidt en sådan maskine kan hjælpe i din pakkeproces, så kontakt vores specialister på tlf.: 44 58 77 00 eller via info@rajapack.dk og hør nærmere om hvad Rajapack kan gøre for dig.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort *





 

Populære kategorier