Vælg den korrekte flaskeemballage

5 min læsning 12 august 2020

Emballage til dine flasker kan være mange forskellige ting alt efter behov. Hvad skal emballagen bruges til? Skal flasken gives i gave? Så er det relevant at se nærmere på gaveemballage, der er rettet mod flasker. Skal emballagen derimod bruges til sikker forsendelse af flasker, så er det en helt anden type emballage, der skal anvendes. Her er det relevant at se nærmere på forsendelseskasser og beskyttelse til flasker. Hos RAJA har vi et varieret udvalg inden for alle kategorier af flaskeemballage og indpakning, så der burde være noget, der passer til lige netop dine behov.

> Til forsendelse og opbevaring

Når du skal afsende eller opbevare dine produkter, så er det utroligt vigtigt at vælge den korrekte emballage. Emballagen har jo en stor betydning for om dine varer kommer frem til modtageren uden skader. Derfor bør der ses nærmere på den emballage, som anvendes til vin- og ølflasker.

Forsendelses- og opbevaringskasser

Forsendelseskasser er en god emballageløsning til forsendelse af vin- og ølflasker. Her kan vi hos RAJA tilbyde et stort udvalg af forskellige løsninger af forsendelseskasser og opbevaringskasser til øl- og vinflasker. Find præcis den kasse, der passer til dine behov.

Hvis du vil være helt sikker på at få dine vinflasker kommer frem uden skader, så er det altid en god idé at bruge en kasse til vin, der er fremstillet til forsendelse. Et godt eksempel på en solid forsendelseskasse er CARGO kasser med manuelle rumdelere. Denne kasse er godkendt til forsendelse af flasker og findes både til vinflasker og ølflasker. Med denne opnår du den optimale beskyttelse af dine flasker ved hjælp af fire lag pap. Kasserne har et tryk, der informerer om skrøbeligheden af indholdet: Fragile, Handle with care, Vorsicht Glas. Vinkasserne egner sig til enhver flaske på 750 ml og ølkasserne egner sig til flasker på 33 til 50 cl.

Der findes flere forskellige andre vinkasser, der egner sig til emballering af vinflasker. De er dog ikke nødvendigvis godkendt til transport og forsendelse. Derfor vil vi altid foreslå at anvende dem til opbevaring og forsendelse på paller, fremfor forsendelse enkeltvis. Det vil sige at du sagtens kan opbevare dit lager af vine i kasserne, da du har mulighed for at stable kasserne ovenpå hinanden. Kasserne er bl.a. udstyret med rumdelere eller indlæg, der er med til at beskytte dine flasker under opbevaring og skabe struktur i kassen. Der er selvfølgelig også mulighed for selv at bruge kasserne til levering til kunden. Vi vil dog, som sagt, ikke nødvendigvis foreslå at bruge kasserne til forsendelse. Hvis du vælger at bruge kasserne til forsendelse, så husk eat bruge korrekt pakkefyld og beskyttelse!

Beskyttelse

Selvom vi tilbyder forsendelseskasser, der er specialfremstillet til vin- og ølflasker, så vil vi dog altid foreslå at benytte dig af noget ekstra beskyttelse til dine flasker, på den måde er du endnu mere sikret. Når du skal pakke til forsendelse af dine vine, så vil vi foreslå at fylde efter med noget pakkefyld. Dette kunne bl.a. være noget Flo-pak, der sørger for at dine produkter ikke ryster rundt under transport.

Der findes dog også produkter der er mere speciallavet til beskyttelse af flasker. Her er der bl.a. tale om Flaskebeskyttere, der er fremstillet i dobbelt bølgepap og omslutter sig tæt om flasker og andre cylinderformede produkter. De beskytter mod stød og ridser, og de er miljøvenlige, da de kan genanvendes.

Flaskebeskyttere til beskyttelse af dine vin- og ølflasker

Andre produkter til flaskebeskyttelse, der er værd at nævne, er beskyttelsesnet. Disse net er rørformede og passer derfor rigtig godt rundt om cylinderformede produkter, der har brug for beskyttelse under transport. Denne type beskyttelse egner sig bedst til beskyttelse mod ridser på produktet. Beskyttelsesnettene er nemme at håndtere, da de kommer i en smart dispenserboks, og du behøver blot at klippe dem til ved hjælp af en saks.

> Til gaveindpakning

Hvis man tænker på emballage til flasker, så tænker man ofte i gaveemballage. Her findes der flere forskellige varianter, der passer til mange forskellige behov. Gaveemballage til flasker er dog ikke kun æsker. Det kan også involvere andre typer gaveindpakning.

Gaveæsker til flasker er en elegant løsning, hvis du vil give en flaske vin. Udover sit elegante udseende, så er den også praktisk og robust, så du er sikker på at dine vinflasker kommer godt frem til modtageren. De findes i tre forskellige størrelser, som passer til det antal vinflasker, du ønsker at give. Du kan vælge mellem gaveæsker, der passer til 1, 2 og 3 flasker. Æskerne til 2 og 3 flasker er udstyret med udstansede håndtag, så du let kan bære dem. Vælg mellem et flot, naturligt look eller et mere eksklusivt look i rød eller sort.

Du kan også vælge at give din vinflaske i en fin gavekurv. Dette kan bl.a. være en god løsning, hvis du ønsker at give vinen sammen med andre ting. Det kunne bl.a være en gavekurv fyldt med flere forskellige lækkerier. Hvis du vælger denne løsning, så kan du f.eks. fylde kurven med SizzlePak®, som er flot og æstetisk løsning til pakkefuld til gaveindpakning.

En anden simpel løsning er gaveposer til flasker, der er fremstillet med flot laklook. Poserne fås i flere forskellige farver, så du helt selv kan vælge, hvordan din indpakning skal se ud. Poserne er udstyret med en bund i pap, som er med til at skabe stabilitet for posens indhold. Det stærke materiale og de snoede håndtag sørger for let håndtering og god transport af flasker.

Ønsker nærmere vejledning angående flaskeemballage?
Du er altid velkommen til at kontakte vores emballagespecialister på tlf. 44 58 77 00 eller info@rajapack.dk for få mere viden og vejledning om vores emballage.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort *





 

Populære kategorier