EU’s plastforbud: påvirkning på emballage, fragt og danske virksomheder

Miljøproblemerne med plast er omfattende. Plast nedbrydes meget langsomt, og store mængder ender som affald i naturen. Over 80 % af affaldet i Europas have består af plast. De engangsprodukter, der er lavet af plast og omfattes af EU’s nye regler, udgør omkring 70 % af alt marint affald. Denne type plastaffald skader dyr og økosystemer og kan også ende i vores fødekæde.

Ud over selve forureningen fører plastproduktion og plastaffald, ofte via forbrænding, til udledning af drivhusgasser og ineffektiv udnyttelse af ressourcer.

De politiske mål bag plastforbuddet er både at løse disse miljøproblemer og at fremme overgangen til en cirkulær økonomi. EU ønsker at transformere, hvordan plastprodukter designes, produceres, anvendes og genanvendes, og samtidig reducere afhængigheden af fossil plast. Tiltagene forventes også at reducere samfundets omkostninger. Det er anslået, at plastforurening kan koste EU op mod 22 milliarder euro frem mod 2030, hvis der ikke handles. Samtidig efterspørger offentligheden forandring, da 87 % af europæerne er bekymrede for plastens miljøpåvirkning.

EU ser derfor en mulighed for at udvise globalt lederskab med strengere plastregler og samtidig stimulere innovation, jobskabelse og konkurrenceevne inden for bæredygtige materialer.

EU’s regler: engangsplastdirektivet og nye emballagekrav

Den første store indsats er EU’s Engangsplastdirektiv, Single‑Use Plastics Directive (2019/904), som blev vedtaget i juni 2019 og trådte i kraft i sommeren 2021. Mange har allerede bemærket ændringerne i hverdagen, for eksempel hvor sjældent man i dag får et plastiksugerør på en restaurant.

Direktivet indeholder en række tiltag, der skal reducere plastens negative påvirkning:

Forbud mod visse engangsplastprodukter fra 3. juli 2021
EU-landene forbød salg af en række plastartikler til engangsbrug, som ofte ender i naturen. Det gælder blandt andet:

• Engangsbestik og engangstallerkener i plast (gafler, knive, skeer, tallerkener og spisepinde)
• Plastiksugerør
• Vatpinde i plast
• Omrørere til drikkevarer
• Ballonpinde i plast
• Fødevarebeholdere og kopper i ekspanderet polystyren
• Produkter af oxo‑nedbrydelig plast

Mærkning og informationskrav
Visse produkter skal siden 2021 være tydeligt mærket med information om, at de indeholder plast, samt hvordan de skal bortskaffes korrekt. Det gælder blandt andet plastkopper, cigaretfiltre, vådservietter og hygiejneprodukter.

Reduceret forbrug
For produkter, som ikke er direkte forbudt, såsom plastkopper og visse fødevareemballager, skal medlemslandene reducere forbruget markant. Det skal blandt andet ske ved at fremme flergangsløsninger og alternative materialer. Danmark har som mål at halvere forbruget af engangskopper og takeaway-emballage.

Producentansvar og afgifter
Virksomheder, der producerer eller importerer visse engangsplastprodukter, skal tage et større økonomisk ansvar. Direktivet indfører udvidet producentansvar, hvilket betyder, at producenter skal betale for indsamling, oprydning og oplysningskampagner.

Implementering i Danmark: fra EU-direktiv til nationale regler

Danmark har relativt hurtigt omsat EU-reglerne til national lovgivning og har i flere tilfælde indført endnu strengere tiltag.

• Eksempler på nationale regler:

• Krav om mere genanvendt plast (frem mod målene i 2030)

• Forbud mod visse engangsplastprodukter (f.eks. sugerør og flamingo)

• Mærkning og reduktion af plastkopper (krav om det officielle piktogram)

• Obligatorisk sortering af alt plastaffald (gælder for alle virksomheder)

• Udvidet producentansvar for al emballage (virksomheder betaler for affaldet)

Samlet set betyder det, at lovgivningen er blevet markant strammere, og virksomheder skal tilpasse sig en ny virkelighed, hvor plastanvendelse reguleres langt mere end tidligere.

Hvordan påvirkes virksomheder inden for e‑handel, logistik og emballageindustrien?

For virksomheder i Danmark og resten af Norden, særligt inden for e-handel, logistik og emballageproduktion, medfører de nye plastregler både udfordringer og muligheder. Effekterne kan ses fra to vinkler: virksomheder, der anvender emballage i deres daglige drift, og producenter samt leverandører af emballage.

Virksomheder bruger i dag store mængder plast til emballage, eksempelvis packtejp, strækfilm, bobleplast og forsendelsesposer. Ingen af disse produkter er direkte forbudt endnu, men reglerne tvinger ændringer i både materialevalg og arbejdsgange.

Overgang til alternative materialer

Da engangsplast i stigende grad anses som ikke bæredygtigt, vil både kunder og lovgivning favorisere virksomheder, der anvender genanvendelige eller biologisk nedbrydelige emballageløsninger. Allerede nu ser vi en tydelig tendens til, at plastbaseret bobleplast, fyldmateriale og plastposer udfases til fordel for fiberbaserede løsninger som papirfyld, pap og papirposer.

Virksomheder kan blive nødt til at erstatte plasttape med papirtape og plastindpakning med genanvendelige papirbaserede alternativer for at leve op til både kundernes forventninger og nye lovkrav.

Mindre unødvendig plast og luft i pakkerne

De kommende EU-krav om optimering af emballage betyder, at e-handelsvirksomheder skal gennemgå deres pakkeprocesser. Overdimensionerede kasser med meget luft og plastfyld bliver ikke længere acceptable.

Reglen om maksimalt 50 procent fyld i blandt andet elektronikforsendelser betyder, at virksomheder må anvende mindre kasser eller mere præcist tilpassede emballageløsninger. Det kan kræve investeringer i nye pakkemaskiner, flere kasseformater eller smartere pakkelogik.

På sigt reducerer det både materialeforbrug og fragtvolumener, hvilket også kan give besparelser. Omstillingen kan dog indebære initiale omkostninger.

Genanvendelig emballage i cirkulation

Med bindende mål for genbrug af emballage vil e-handelsbranchen sandsynligvis skulle indføre retursystemer. Større virksomheder kan blive nødt til at tilbyde flergangsemballage, som kunder returnerer eller genbruger.

Der eksperimenteres allerede med returposer i plast eller tekstil, som kan bruges igen flere gange. Kravet om, at 40 procent af transport- og salgs emballage skal være genanvendelig i 2030, sender et klart signal om, at engangs emballage ikke kan være standard fremover.

Logistikvirksomheder vil muligvis skulle opbygge systemer til indsamling og genbrug af tom emballage.

Højere omkostninger og producentansvar

Virksomheder, der fortsætter med at bruge store mængder engangsplast, kan opleve stigende omkostninger via producentansvarsordninger. Producenter skal betale mere for indsamling og genanvendelse, og i Danmark tilføjes også afgifter relateret til affald i naturen.

Derudover kan der komme fremtidige afgifter på ny plast. Det betyder, at det bliver økonomisk fordelagtigt at reducere plastforbruget og øge andelen af genanvendte materialer.

Overholdelse af regler og rapportering

Nye regler medfører øget administration. E-handelsvirksomheder kan blive nødt til at rapportere deres plastforbrug, registrere sig i nationale genanvendelsessystemer og løbende følge ændringer i lovgivningen.

De virksomheder, der allerede nu tilpasser sig, vil stå stærkere, når kravene skærpes yderligere.

Det er tydeligt, at tidligere emballagestrategier ikke vil kunne leve op til fremtidens krav eller kundernes forventninger. Mange virksomheder er allerede begyndt at markedsføre sig med plastfri emballage og skifte til papirbaserede løsninger.

På kort sigt kan omstillingen medføre højere omkostninger og behov for nye processer. På længere sigt kan den skabe besparelser, reducere transportomkostninger, styrke brandets miljøprofil og minimere risikoen for bøder eller negativ omtale.

Hvordan påvirkes emballage inden for e‑handel og logistik?

Pakketape

Tilladt, men underlagt krav om genanvendelighed
Plasttape er ikke direkte nævnt i engangsplastdirektivet, men påvirkes af kravene i emballageforordningen.

Det anbefales at skifte til papirtape eller andre løsninger, der er lettere at genanvende. Plasttape er ikke ulovlig, men kan gøre genanvendelsen af pap vanskelig og bør derfor begrænses.

Strækfilm

Tilladt, men under pres
Strækfilm betragtes som transportemballage og er stadig tilladt.

EU’s mål om genbrug betyder, at den på sigt kan blive erstattet af flergangsløsninger som genanvendelige pallestræk eller alternative fastgørelsesmetoder. Desuden skal filmen leve op til genanvendelseskrav, og virksomheder vil opleve øgede omkostninger via producentansvar. Der er også stigende fokus på at anvende genanvendt plast i produktionen. En bæredygtig løsning er eksempelvis strækpapir eller miljøvenlig håndstrækfilm.

Bobleplast og plastfyld

Tilladt, men begrænset
Disse materialer er ikke forbudt, men deres brug begrænses indirekte.

Reglerne om reduceret fyld betyder, at mængden skal minimeres. Samtidig skal materialerne designes, så de er lette at genanvende.

Virksomheder opfordres til at skifte til papirbaserede alternativer såsom boblepapir og kraftpapir og mange kunder forventer allerede mindre plast i pakkerne.

Forsendelsesposer i plast

Tilladt, men under forandring
Forsendelsesposer i plast er stadig tilladt, men omfattes af krav om genanvendelighed og mulige fremtidige genbrugsmål.

Mange virksomheder er allerede begyndt at skifte til forsendelsesposer i papir. Forsendelsesposer i plastik kan stadig anvendes, men bør være fuldt genanvendelige og helst uden komplekse materialelag.

EU overvejer desuden strengere regulering af plastbaseret forsendelsesemballage, hvilket øger behovet for at planlægge fremad.

Samlet set er ingen af disse emballagetyper direkte forbudt i dag, men alle påvirkes af skærpede krav. Budskabet er klart: tilladt, men kun hvis det lever op til nye standarder.

E-handels- og logistikvirksomheder bør derfor begynde at integrere emballage som en del af deres bæredygtighedsstrategi. De, der er proaktive, kan opnå konkurrencefordele og styrke kundeloyaliteten.