I dag skal hver webshop gennemtænke sin kundeoplevelse, lige fra at kunden kommer ind på hjemmesiden første gang, til at ordren bliver leveret. Kunden bliver i stigende grad vant til en skræddersyet og personlig oplevelse som tager højde for deres behov og forventninger.
Arbejder din webshop på at forbedre kundeoplevelsen? Her kan du søge inspiration gennem 6 forskellige eksempler på webshops som har skræddersyet og optimeret på deres kundeoplevelser.
Eksemplerne i denne blog-artikel er hentet fra Frankrig, men de kan også give god inspiration til danske webshops.
Le Closet: Unboxing, miljøbevidsthed og den bedst mulige kundeoplevelse:
Le Closet udlejer tøj og har til formål at tilbyde kvinder en garderobe med uendelige muligheder. De har en abonnementsordning, hvor kunderne modtager en kasse tøj hver måned hvor kunderne enten kan købe eller returnere tøjet.
Kundeoplevelsen har altid været en af kerneværdierne for Le Closet og det er tydeligt på alle kontaktpunkter mellem kunden og webshoppen.
- Webshoppen har udviklet en app med et brugervenligt og inspirerende design, som forklarer konceptet nemt og enkelt for kunderne.
- Webshoppen sender små gaver til deres kunder med jævne mellemrum. Eksempelvis er en gave inkluderet i den tredje pakke som kunden modtager, hvilket bidrager til loyaliteten og samtidig modtager kunderne løbende mails med gode modetips.
- Webshoppen arbejder aktivt for at sikre gode kunderelationer og har et kundecenter, der altid sætter kundetilfredshed først.
Når det kommer til e-handelsemballage, er Le Closet især optaget af unboxing. Målet er at skabe en “wow”-effekt, der giver kunderne lyst til at dele de kasser, de modtager på sociale medier.
Tøjkasserne er nemme at samle, men også nemme at åbne: De åbner opad, så man hurtigt kan se de produkter som æsken indeholder og indholdet er pakket pænt ind i silkepapir. Alt dette skaber en elegant effekt. Æsken har logo trykt på ydersiden så man tydeligt ser hvem afsenderen er.
Miljøet og genbrug er ligeledes en vigtig del af Le Closets koncept, hvorfor Le Closet også kun bruger miljøvenlig emballage. De bruger blandt andet en type genanvendelige forsendelsesposer, der kan tåle at blive sendt frem og tilbage, mange gange, med tøj indeni.
Cheerz: personlig emballage til succesfulde leveringer
Cheerz er et værktøj, der gør det meget nemt at printe billeder ud online. Hos Cheerz gør de alt for at få kunderne til at smile ved at give dem en ekstraordinær kundeoplevelse, også gennem emballagen.
Brandets filosofi omkring emballage kan opsummeres med to nøgleord: Robusthed og kundeoplevelse.
Da Cheerz begyndte at vokse, besluttede de at alt deres emballage skulle passe til almene postkasser. Tanken er at sikre, at alle ordrer kan leveres direkte, så kunderne ikke skal gå hjemmefra for at hente pakkerne på et udleveringssted.
Æskerne er desuden specialproduceret i mærkets egne farver med logo og behagelige budskaber til kunderne samt tearstrip, der forenkler åbningen af pakkerne. Det gør Cheerz-kasserne til et godt eksempel på, hvordan man skaber en god kundeoplevelse gennem emballage. Samtidig arbejder virksomheden på at optimere den volumetriske vægt af sine pakker. Bag denne beslutning ligger et ønske om både at reducere transportomkostningerne, men også at tilbyde den rigtige emballage til det rigtige produkt for at begrænse miljøbelastningen af e-handelsemballage.
Se RAJA’s udvalg af postæsker her.
Bergamotte: Online shopping af blomster med en god kundeoplevelse
Bergamotte er en netbutik, der revolutionerer online plantesalg ved at fokusere hele kundeoplevelsen på moderne løsninger.
Udfordringen for Bergamotte er at beskytte de skrøbelige planter og blomster på den bedste måde, hvor den gode kundeoplevelse stadig bliver bevaret. For at lykkes med dette, har Bergamotte investeret i to ting:
- Levering indenfor et optimalt tidsinterval, hvilket kræver god logistik – webshoppen tilbyder levering indenfor to timer i Paris.
- Emballage, der skal bringe de samme positive følelser frem, som planterne bringer frem hos kunderne.
Emballagen er specialfremstillet og virksomheden har endda søgt om beskyttelse af designet. Al emballagen er lavet af pap eller kraftpapir med et sobert udseende, og det hele giver et elegant udtryk, der formidler miljøansvar og bidrager til oplevelsen af brandet. Se hele den skræddersyede løsning på vores franske blog.
Le Petit Ballon: Kombinerer e-handelsbokse med god kundeoplevelse
Le Petit Ballon leverer vin i en specialudviklet kasse til flasker. webshoppen er i sig selv et godt eksempel på en fremragende kundeoplevelse: Siden guider både vin-kendere og begyndere i at vælge den rigtige vin. Når kunderne har bestilt den vin, de ønsker, fortsætter den gode kunderejse gennem brandets emballage. Kassen der er udviklet er robust, så man undgår transportskader, men er også lavet på en ret simpel måde: Den er produceret i bølgepap med en skillevæg, der isolerer hver flaske og er samtidig printet med forskellige marketingbudskaber.
For at gøre unboxingen endnu mere spændende ligger Le Petit Ballon en personlig hilsen med hver ordre. Det kan være en lille brochure, der fortæller om den vin kunderne har købt, eller f.eks. et vinmagasin der er relevant for kundens ordre.
Se RAJA’s udvalg af standard vinkasser her.
L’Eclair de Génie: Bringer online shopping, mad og kundeoplevelse sammen
L’Eclair de Génie er en webshop, der er startet af en kendt konditor, og som nu i flere år har solgt kager og delikatesseprodukter online. Webshoppen har valgt at bruge forskellig emballage afhængig af de produkter, der sendes, og hvem der modtager dem:
- Til private bruger de æsker med tryk på indersiden, der afspejler bageprocessen og årstiden.
- For erhvervskunder varierer ydersiden af emballagen alt efter sæson og hvordan varerne produceres, for at afspejle trends på markedet.
Tanken bag virksomhedens logistik er at bruge sober emballage, der giver den bedst mulige beskyttelse af produktet inde i kassen.
FAGUO: Miljøansvar i mærkets DNA
FAGUO er en online modebutik, der kun har produkter (tøj, sko og accessories), der er produceret på en miljøvenlig måde. Virksomheden måler hele sin CO2-udledning og arbejder på at reducere deres udledning så meget som muligt. En af de foranstaltninger, de tager, er at plante et træ i Frankrig for hver ordre, de modtager.
Det er derfor naturligt, at FAGUO har valgt en miljømæssig ansvarlig strategi, for deres emballage. Dette er det rigtige valg baseret på deres værdier. Al den emballage de bruger, skal være produceret på den mest miljøvenlige måde og være fremstillet af genbrugsmaterialer. Emballagen skal så vidt muligt genbruges efter brug. Virksomheden arbejder aktivt på at reducere volumenvægten af sine forsendelser, for yderligere at reducere CO2-udledningen.
Hvad kan vi lære af disse eksempler?
Når du vælger eller designer emballage din emballage, bør du overveje hele kunderejsen:
- Vælg emballage, der bidrager til nem og hurtig levering. Dette kan omfatte leveringsvenlig emballage, der nemt passer ind i en almindelig postkasse, eller emballage med håndtag, der letter modtagelsen.
- Tænk unboxing af dine produkter. Kassen, der er nem at åbne og har mærkets eget design udvendigt eller indvendigt, kan få dine kunder til at dele processen på de sociale medier. Dette kan give dit brand ekstra synlighed.
- Tænk miljøansvar! For at gøre dette kan du fx vælge kasser i specifikke størrelser, så du undgår at sende luft. Du bør også sørge for at vælge genbrugsmaterialer og genanvendelige emballageprodukter.
Kunne du tænke dig råd til, hvordan du vælger den rigtige e-handelsemballage til din netbutik?
Se RAJAs udvalg af e-handelsemballage her og kontakt gerne vores specialister på tlf: 44 58 77 00 eller info@rajapack.dk .