Forhandlere og handlende skal kunne eksporterer varer af enhver form på en sikker og professionel måde! – især i denne corona-tid hvor den grænseløse natur på nettet gør, at e-handelen vokser og vokser.
I dette indlæg vil vi se på eksportemballage, fordelene ved hver af dem og hvordan du kan designe din egen.
Hvilke typer af eksportemballage?
I denne tid har valget af eksport-emballage aldrig været vigtigere og behovet for, at standard eksportemballage skal kunne stå distancen under transit, er stor.
At flytte vare rundt i verden, kan være en vanskelig affære. Den måde godset pakkes på, er afgørende for at sikre, at det er beskyttet korrekt mod vibrationer, stød, støv, snavs, vand og skader. Heldigvis har vi en række eksportkasser som kan håndterer alle disse krav, afhængig af indholdet. Det spænder lige fra Alm. papkasser i forskellige tykkelser til papkasser i eksportkvalitet og til eksportkasser i træ – valgmulighederne er mange.
En ting der er værd at huske inden vi kigger de forskellige muligheder efter i sømmene er, at når vi snakker eksportemballageløsninger skal vi tage højde for, at meget af global eksportforsendelse er afhængig af standardiserede størrelser. I tidernes morgen revolutionerede containerskibenes model den globale verden ved, at sætte alt i standardstørrelser. Dermed kunne de laste og losse meget hurtigere og meget mere effektivt. Det samme gælder for lastbiler og anden transport – ofte bliver godset fragtet på paller hvor standardstørrelserne er et must. Standardstørrelserne er kendetegnet ved at de er palletilpasset.
Eksportkasser VS eksport-tremmekasser?
Måske har du hørt om tremmekasser når vi snakker eksport? Tremmekasser er mere et slags træbur – jeg har desværre ikke noget billede som jeg kan vise jer, men med en hurtig google søgning, fandt jeg en her. En eksportkasse derimod er en rigtig kasse med låg og kan både være af pap eller af træ, hvorimod en tremmekasse ses mere som “en palle” og ikke helt en kasse. Hvordan og hvornår disse to kasser skal bruges kan koges ned til ét parameter: Beskyttelse. Tremmekasser omringer som sådan kun godset og beskytter ikke imod fugt, snavs, vand, stød osv. – de har huller og er ikke så robuste.
Det bedste er helt klart, at vælge den form for beskyttelse de fleste distributører anbefaler og det er en rigtig kasse der omslutter hélt – nemlig en traditionel eksportkasse. Eksportkasser af træ, som vi ser på længere nede, formår at skabe en solid og robust beskyttelse også kan de let genbruges. Eksportkasser af pap kan tilbyde den samme form for beskyttelse og kan udover at genbruges også genindvindes og fornyes.
Eksportkasser af pap adskiller sig fra din standard papkasse på flere parametre. F.eks. er de nødt til at være særdeles stærke, og er derfor lavet af dobbelt- eller tredobbelt bølgepap, som kan tage belastninger på helt op til 500 kg.
Disse heavy-duty kasser er designet til at eksportere alle slags varer, fra letvægtsgenstande helt op til metaldele, kompressorer, kedler, pumper, industrielle værktøjer og maskiner, som alle lever op til internationale standarder, derudover kan de lukkes med tape, palleteres og stables.
Eksportkasser af krydsfiner
Til langdistance eksport der både involverer vej-, tog-, sø- flytransport og/eller håndtering af meget delikat gods, er krydsfiners kasser en særdeles god og robust løsning.
En krydsfinerskasse er lavet af 6 mm krydsfiner og er forstærket med en nittet stålkant – dette tilsammen giver en særdeles robust beskyttelse. Krydsfiner er ligeledes ikke omfattet af ISPM15 standarden, da det ikke betragtes som et plantemateriale, hvilket giver en fordel da den kan sendes til alle lande.
Eksportkasserne af krydsfiner beskytter mod stød, varme, fugt, snavs, støv og de kan også stables (afhængigt af hvor tungt godset er).
En anden fordel ved krydsfinerskasser er, at når de ikke er i brug, kan de let skilles ad og opbevares fladt. Hvilket gør det let at anvende kassen igen og igen – med andre ord et grønt alternativ.
Palletilpasset emballage til eksport
Hvad betyder det at en kasse er palletilpasset? Palletilpasset emballage er når målene på en papkasse er designet til at passe på en euro-palle, dvs. de vil kunne stables og sættes ved siden af hinanden uden at rage udover.
Et godt værktøj når man har med paller at gøre, er denne palleberegner, den kan fortælle hvordan pallen bedst kan lastes ud fra kassens mål samt hvor mange kasser der kan være pr. lag (og hvis kassen ikke er palletilpasset, vil i hurtig opdage det) :
https://www.onpallet.com/index.php
Gods til eksport er stort set altid afhængig af, at det skal kunne stables og eksporteres på paller og i containere og skal derfor helst pakkes i emballage der har standarddimensioner. Når du pakker i emballage med standarddimensioner, kan din emballage distribueres meget nemt og effektivt. De kan stables og komme på standardiserede paller, der igen kan stables og som passer ind i en standardiseret eksport container som igen kan stables. Papkasser skal gerne være i dobbelt bølgepap da de er stærke nok til de fleste palleteringsbehov og findes i et hav af standardstørrelser.
Man kan også få kasser som kommer med deres egen palle, som et monteringssæt. Herunder kan i se en mulighed i krydsfiner:
Sammenhængen mellem pallen og krydsfinerkassen gør det nemt at flytte rundt på den. Det anbefales for øvrigt, at der også anvendes strapbånd til at fastgøre låget og yderligere til at fastgøre pallen for en sikkerhedsskyld.
En anden smart emballage er pallerammer. Med disse rammer kan du “bygge” din egen kasse med en palle som bund. Hvis varerne allerede står klar på pallen kan du nemt “bygge” en sikker krydsfinerboks omkring dem, ved at stable rammerne oven på hinanden. Pallerammerne kan opbevares fladt når du ikke skal bruge dem og har forstærkede hjørner, der gør dem nemme at stable. Til slut skal du blot lægge et låg på, også er pallen næsten klar.
Vil du vide mere om vores brede udvalg og hvilke emballagemuligheder der er indenfor eksport?
.. så kan du enten læse mere om emballage til eksport eller kontakte vores specialister på tlf. 44 58 77 00 og så kan i sammen finde de rette løsninger til dine behov. I kan også gå på opdagelse på hjemmesiden raja.dk