Din guide til eksportemballage

7 min læsning 23 marts 2018

Forsendelser skal til tider rejse store afstande, enten ad landevejen, jernbanen, søen eller i luften. Her stilles der store krav til valget af emballage, både i forhold til omkostninger såvel som evnen til at beskytte produktet undervejs. Derfor er det vigtigt med grundige overvejelser omkring hvordan og hvad Du vil eksportere dine produkter i.

I fem enkle trin vil vi hos Rajapack hjælpe dig med at vælge den rigtige eksportemballage, læs med her og få gode råd til at optimere og planlægge.

Trin 1: Hvordan vælger jeg den rigtige emballage?

Det første skridt er et af de mest essentielle; nemlig valget af kassen produkterne skal sendes i. For at kunne træffe det rigtige valg hér, skal du overveje to aspekter:

  1. Produktets egenskaber der skal beskyttes.
  2. Transportforholdende.

Egenskaber:

Når vi taler om egenskaberne ved dit produkt, omfatter det: dimensioner, vægt og materiale. Jo mere skrøbeligt dit produkt er, desto mere skal du tænke på, at bruge en stærk og kraftig papkasse.

Til eksport anbefaler vi altid at man benytter en papkasse i dobbelt bølgepap, eller endda en tredobbelt bølgepap. Disse kasser giver dig den bedste beskyttelse, når det handler om meget tunge eller meget skrøbelige produkter. Fordi de er mere robuste, kan de også tåle at blive åbnet og genlukket flere gange i forbindelse med toldkontrol.

Til eksport af produkter over 500 kg. Anbefaler vi dig en speciel eksportkasse i træ.

VægtType af kasse
Op til 50 kgDobbelt bølgepap er nok
Fra 50 kg til 70 kgDobbelt bølgepap anbefales
Fra 70 kg til 500 kgTredobbelt bølgepap anbefales
Over 500 kgEn trækasse anbefales

Transportforholdende:

Når det gælder transportforholdende, skal du tage højde for følgende:

Antallet af transportskift:

På produktets rejse vil produktet skulle læsses af og på mange forskellige transportmidler – måske skal det både over vand, i luften og køres på vejene. Disse mange transportskift kræver en mere robust og stærk kasse.

Vejrforholdene:

Vejret differentiere tit, og kan være årsag til fugt. Bekæmp derfor luftfugtigheden med tørremiddel og hold temperaturen under kontrol med kulde og varmeindikatorer, eller takket være en isoleret boks.

Opbevaringstid:

En lang transporttid hvor kassen skal opbevares i længere tid kræver bedre beskyttelse og en stærkere kasse. Så vælg derfor en tredobbelt bølgepap hvis der er lang transport- og opbevaringstid.

Palletilpasset:

Når du sender dine pakker separat skal de bruge mere beskyttelse end hvis du sender dem samlet på en palle. Desuden skal du sørge for, at dine kasser er palletilpasset hvis de skal sendes samlet, og at pallen er godkendt til det land du importerer til. Se mere i fakta boksen ’Certificeringer og special produkter’.

Certificeringer og specialprodukter (TRYK for at se mere)

Når du skal sende rå træemballage, såsom krydsfinerskasser, pallerammer eller paller i træ over grænsen, er det vigtigt at tjekke hvilke krav der er til certificering af din rå træemballage i de pågældende lande:

I mange lande er der krav om ISPM15 certificering:

”ISPM15 står på engelsk for ’International Standard for Phytosanitary Measures nr. 15.”

Reglerne har til formål, at forhindre spredning af skadedyr over de forskellige verdensdele og vedrører træemballage af ubehandlet træ på en tykkelse over 6 mm, som anvendes til eksport uden for EU.

Bed om en certificering fra din leverandør/Importør.

Udover ISPM15 kræver nogle ’farlige produkter’ særlige UN-godkendte kasser og eller anden specifik emballage. Få råd fra vores emballage eksperter her.

 

Trin 2: Hvordan vælger jeg den rigtige beskyttelse inde i kassen?

Før du begynder pakkeprocessen skal du ligeledes overveje hvilket beskyttelsesmateriale du vil bruge inde i kassen. Pakkefyldet skal sørge for, at produktet ikke rutsjer rundt og bliver beskadiget. Husk at pakkefyld også vejer, hvilket vil påvirke dine transportomkostninger. Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige beskyttelse som både er solid og let i vægt.

Gode råd og forslag:

  • Giv din pakke en let polstring: Her har du valget mellem luftpuder, skumfolie, kassefyld eller papirfyld. Luftpuder er normalt det letteste alternativ.
  • Juster din kasse til størrelsen på dit produkt: Vælg f.eks. en kasse med variabel højde. Fordelene ved dette er, at du kun behøver en slags kasse på lager, som du kan bruge til mange forskellige produkter og du minimere ligeledes dit forbrug af pakkefyld, når du matcher kassen til produktets størrelse.
  • Du kan også vælge en kasse med integreret beskyttelse: Ved at gøre dette valg, sparer du dig selv for udgiften til pakkefyld men betaler ofte lidt mere for selve kassen. Undersøg derfor om valget af sådan en kasse tilføjer værdi i forhold til bedre beskyttelse eller kundens oplevelse af dit produkt..

Undersøgelser viser, at 66% af forbrugerne mener, at emballagen viser hvor meget sælgeren bryder sig om dem og deres ordre! – og 73% af forbrugerne er ikke tilbøjelig til at bestille fra dig igen, hvis deres pakke / forsendelse er beskadiget.

(Kilde: Package insight study 2016 for Pregis – Seeled Air study 2014 – packaging for ecommerce.)

Trin 3: Pak dine produkter korrekt!

Figur 2

Under transporten skal dine produkter være godt beskyttet mod slag, så sørg for at dine produkter er godt beskyttet på alle sider også over og under. Fastgør produkterne godt i kassen og sørg for at de ikke rører hinanden.

Beskyt dine produkter fra alle sider

Lukningen/forseglingen af din kasse med pakketapen, er heller ikke en ligegyldig proces, se forseglingsmetoderne i fig. 2 og spar samtidig på din pakketape. Af tape kan du enten bruge PVC tape eller PP tape. Ved eksport til varme lande, anbefaler vi at du benytter PVC-tape og hvis pakken skal udsættes for koldere temperaturer anbefaler vi PP-tape. Du kan læse mere om valget af tape i vores guide – Sådan vælger du den rette pakketape.

 

Trin 4: Hvordan pakker jeg min palle til eksportforsendelse?

 

Hvis du har en stor mængde der skal eksporteres, er en palleforsendelse det praktiske, men også her er der en masse at huske på:

  1. Placer aldrig pakkerne over kanten på pallen.
  2. Placer de mindste pakker nederst og den største øverst.
  3. Beskyt dine stablede kasser med pallemellemlæg, hjørneprofiler, hjørnebeskyttere og evt. topfolie.
  4. Sørg for at bruge paller der overholder ISPM-standarder. Alle paller solgt hos Rajapack opfylder disse krav, så du kan eksportere uden for EU med ro i sindet.
  5. Svøb hele din palle ind i strækfilm.

Herefter sikres pallen ekstra med strapbånd eller stålbånd.

 

Figur 3

Trin 5: Vælg de rigtige etiketter og følgeseddellommer!

Når pallen er klar til afsendelse er det vigtigt, at både afsender og modtager nemt kan afkode hvad pallen indeholder og hvor den skal hen. Påfør derfor følgeseddelslommer til dine transportdokumenter, som holder dem beskyttet og synlige.

Hvis du sender skrøbelige produkter eller du blot vil sikre dig, at dine forsendelser kommer frem i god stand, kan du overveje at tilføje sikkerhedsindikatorer eller advarselsetiketter. Her kan man vælge en del forskellige:

  • En indikator for stød.
  • En advarselsindikatorer mod temperaturudsving og fugt. (F.eks. varmt eller koldt)
  • En vippe-indikator.
  • Etiketter til transport af farligt gods.
  • Etiketter der advarer om skrøbelige produkter på flere måder eller om at pakken skal holdes tør.
  • Sikkerhedstape og plomberinger: som sikrer mod tyveri, og som efterlader et klart spor hvis pakken har været åbnet.

…og NU er det op til dig! – Vi håber du kunne bruge rådene men hvis du skulle have spørgsmål til eksport emballage, er du altid velkommen til at kontakte os på 44 58 77 00.

God fornøjelse!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort *





 

Populære kategorier