Guide til E-handel: Optimer din pakkeproces

15 min læsning 01 april 2020

Tid er som bekendt penge og dette er ingen undtagelse for dig der arbejder med e-handel eller driver en webshop. Her er det afgørende at optimere på antal og størrelse på pakker, der kan behandles på lageret time for time. Et optimeret logistik-flow er en proces der bør studeres indgående, i sidste ende giver det nemlig både tilfredse kunder og en bedre bundlinje! Vi har derfor lavet en trin-for-trin guide til, hvordan du bedst muligt kan få optimeret din pakkeproces på dit eget lager, og hvilke punkter du især skal fokusere på for at få succes.

I denne guide vil vi komme ind på:

  1. Optimering af pakning
  2. Reducering af fragtomkostninger
  3. Korrekt beskyttelse
  4. Øget kundetilfredshed
  5. Miljøvenlig emballage

Effektiviteten af pakkeprocessen har stor betydning

Pak, beskyt og luk dine forsendelser. Hvis du forbedrer effektiviteten i pakningen af den enkelte ordre, så kan du gange effektiviteten med antallet af ordrer. Det kan have enormt stor betydning for din organisation som helhed og ikke mindst din bundlinje. Ønsker du at gå direkte til produktudvalget så besøg vores e-handels univers med emballage til webshops.

1. Optimering af pakning

Valget af emballage kan ende med at have stor indflydelse på pakkehastigheden. For dit lagerteam kan det betyde, at de sparer sekunder eller minutter ved hver pakke, hvilket resulterer i at flere ordrer bliver pakket og afsendt pr. dag, og at der bliver sparet ressourcer. Disse kræfter kan så lægges i andre dele af pakkeprocessen, så bl.a. kvaliteten af dine forsendelser bliver forbedret eller plukfejl reduceres. Du bør derfor se på alle elementer i pakkeprocessen for at se hvor du kan spare tid. Kort sagt kan du, ved at vælge smartere produkter, skære betydelige mængder tid af din pakkeproces.

Spar tid ved hjælp af automatbunde

Du får 3 konkrete fordele ved kasser med automatbunde:
Tidsbesparende: Kasserne kan samles 2,5X hurtigere end en standard kasse.

Energibesparende: Det at kasserne er 2,5X hurtigere betyder også, at de er 2,5X nemmere at samle for dit lagerteam.

Pladsbesparende: Lagermedarbejdere har tidligere fortalt, at de har været nødt til at samle standardkasser i større mængder ad gangen, og det kan fylde på et lager. Automatbundende giver derimod muligheden for at samle en kasse hurtigt, når behovet opstår.

Perforeret pakkefyld og beskyttelse

En god måde at spare tid på kan være at benytte perforeret pakkefyld. På den måde slipper du for brug værktøj, da du bare kan afrive den mængde, du har brug for. Ved brug af perforering på bobleplast, så opnår du en tidsbesparelse på omkring 25% sammenlignet med en almindelig rulle bobleplast.

Kan du lukke pakker uden pakketape?

Ja, det kan du sagtens ved hjælp af den rette emballage. Det hele afhænger dog af hvilke produkter, der skal pakkes. At spare på pakketapen vil i hvert fald spare dig tid og penge. Tape kræver både plads på dit lager, og det betyder endnu mere emballage, du skal være sikker på, at du har nok af og plads til. Der findes flere æsker og forsendelsesposer, der er fremstillet med en selvklæbende strimmel. På den måde sparer du tid ved hjælp af emballage, der allerede er klar til at blive lukket. Du sparer også plads på lageret og sparer på mængden af pakketape. Du finder nogle af vores mest populære løsninger her: Webshopkasser

Bobleposer med selvklæbende lukning

Bobleposerne dækker hele produktet og den selvklæbende lukning sikrer at produktet er lukket inde i posen. Der er derfor ikke behov ekstra tape til beskyttelse af produktet. Det betyder også, at der spares tid og materialer, også kommer de i en miljøvenlig variant.

Pakkebordet

Nogle vil måske kalde det en arbejdsstation, et pakkebord eller pakkestation. Lige meget hvilket ord, du bruger til at beskrive det, så beskriver det den centrale platform til at få pakket og klargjort pakker til at blive afsendt. Pakkebordet giver muligheden for mere organiseret og effektiv pakning. Det er en arbejdsstation, hvor værktøj og emballage har hver sin plads og alt er lige ved hånden.

Med et komplet pakkebord er du altid klar til at få pakket og afsendt dine forsendelser. Bordet har en hylde, hvor du kan opbevare alle dine papkasser og æsker plano indtil du skal samle dem. Dit værktøj ligger altid klar til brug på den indbyggede opbevaringshylde, hvor du også kan opbevare tape og andre smådele. Derudover er pakkebordet også udstyret med 2 rullestativer: 1 rullestativ til emballagepapir (så er du altid klar, til at bruge det til indpakning eller pakkefyld) og 1 rullestativ til folie (Det kan bl.a. være en rulle boblefolie eller skumfolie). Til sidst er pakkebordet selvfølgelig også udstyret med en bordplade, der giver den perfekte overflade til at samle og pakke på samme plads, som alle dine materialer befinder sig. Hvis du yderligere vil optimere, så kan du placere en emballagemaskine ved siden af dit pakkebord, så du har alle muligheder for pakkefyld lige hånden.

2. Reducering af fragtomkostninger

Der findes flere forskellige måder, du kan reducere fragtomkostninger på, og de to vigtigste er reducering af volumen og vægt. Hos RAJA har vi et udvalg af emballage, der kan hjælpe dig med dette.

Det er især vigtigt at undersøge, om det er muligt at reducere tomrummet i dine pakker. Se derfor om det kunne være relevant at bruge mindre emballage, så du ikke behøver at udfylde tomrummene med store mængder af pakkefyld. 

Hvis du modtager mange ordrer på mindre produkter, så kunne det være relevant at se nærmere på emballage til postforsendelser, der passer lige ned i postkassen. Ved at reducere størrelsen på emballagen og ved at bruge mindre pakkefyld, så reducerer du samtidig vægten på dine forsendelser, hvilket igen har en betydning for transportomkostningerne. 

Det kan i mange tilfælde være en fordel at skifte papkasserne ud med kuverter eller forsendelsesposer. Nogle vil måske mene at poser og kuverter kun er relevant for forsendelse af mindre kostbare produkter. Men denne type emballage, kan det være en rigtigt fin og pålidelig måde at sende dine produkter på. 

Hvordan kommer du igang?

Som sagt er volumen og vægt de 2 vigtigste faktorer – Men hvordan kommer du igang med at optimere? Start med at få et overblik over din nuværende emballage ved at stille disse simple spørgsmål:

  • Hvor mange forskellige pakker sender du?
  • Hvor mange typer forskellig emballage bruger du?
  • Hvad vejer din emballage?
  • Har du forsendelser med tomrum?
  • Hvordan er sammensætningen af store og små pakker?
  • Hvor kan du bruge mindre pakninger? 
  • Hvordan ser din fragtaftale ud?

Herefter kan du udvælge den emballage, der passer bedst til volumen af dine produkter. Det er hele tiden en balancegang mellem at vælge så få typer emballage som muligt, samtidigt med at du har et minimum af overflødig plads i hver forsendelse.

Hvis du har mange typer produkter og pakkestørrelser er det en god idé at involvere flere af virksomhedens afdelinger i beslutningsprocessen omkring emballage, det kan bringe stor værdi til din optimering. produktion, marketing og kundeservice kan typisk have viden omkring eventuelle problemstillinger og samtidigt få gavn af viden om en emballageændring.

Når du er nået til testfasen er det vigtigt at se på hvordan dine ændringer har haft indflydelse på fragtomkostningerne. Hold løbende øje med at det bevæger sig i den rigtige retning. Egentlig bliver du aldrig færdig med at teste, hold løbende øje med om der er ændringer i pakkestørrelser, nye produkter, nye muligheder for emballage mv.

Ønsker du yderligere vejledning til reducering mængden af emballage, så kan du læse vores indlæg med 4 tips.

3. Korrekt beskyttelse

Pakkefyld og beskyttelse er værd at skænke en tanke, når det kommer til at pakke dine forsendelser. Det har både en stor indflydelse på, hvor hurtigt din pakkeproces går, hvor meget emballage, der anvendes til pakken og i sidste ende, at dine produkter når frem uden at blive beskadiget.  Her er nogle eksempler på produkter, der hjælper med at spare dig tid og mindsker forbruget af materialer. Se vores udvalg af sikker og beskyttende emballage.

Find emballage der passer

Hvis du leverer en stor mængde af produkter, der ikke passer godt til en standard papkasse, så kan mere skræddersyet emballage måske være løsningen for dig. Med den type specielle produkter kan det være en god idé at benytte sig af emballage, der passer og omslutter sig bedre. På den måde sparer du både på pakkefyldet, og du sparer tid i pakkeprocessen.

Skræddersyet emballage giver bedre beskyttelse

Ved at benytte sig af specialemballage der er skræddersyet dine dine produkter, kan du også reducere skader på dine forsendelser. Når emballagen passer, så bevæger produktet sig ikke rundt under transporten. Skræddersyet emballage sørger for, at dine produkter bliver holdt på plads og reducerer behovet for pakkefyld og anden beskyttelse. Her er tre væsentlige pointer:

  • Miljøvenligt: Ved at vælge emballage, der er mere skræddersyet til dine produkter, undgår du unødig brug af anden emballage.
  • Transportomkostninger: Mere effektive pakkematerialer betyder både lettere forsendelser, og at dine forsendelser fylder mindre. Dette reducerer dine transportomkostninger.
  • Tidsbesparende: Ved at bruge emballage, der passer, ender du med at spare tid på lageret, da teamet ikke skal bruge tid på unødvendigt pakkefyld.

Læs mere om dine muligheder her: Emballage efter mål og med tryk

Du kan også ringe til vores emballagespecialister på 44 58 77 00 og få vejledning om den bedste løsning til lige netop din virksomhed!

Maskiner til pakkefyld og beskyttelse

Vores emballagemaskiner til pakkefyld og beskyttelse er ideelle for mange e-handelsvirksomheder. Når først maskinen er sat op og kører, viser det sig at maskinen hurtigt kommer til at betale for sig selv. Endnu engang skal det understreges: hurtigere og korrekt pakning giver både gladere kunder og bedre bundlinje. Vi har stor forståelse for, at det kan være en anelse overvældende at skulle købe/leje emballagemaskine, hvis du ikke er sikker på, hvad du er på udkig efter. Derfor har vi lavet en guide til emballagemaskiner der kan give dig en idé om hvilken type maskine du skal vælge. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte vores emballagespecialister for at blive guidet i den rigtige retning.

Ring på 44 58 77 00

4. Øget kundetilfredshed

Når du arbejder med e-handel, så er det vigtigt at have fokus på kundeoplevelsen. Her er der ikke kun tale om købsoplevelsen på hjemmesiden, kundeoplevelsen slutter ikke der. Den fortsætter selvfølgelig når kunden modtager varen. Derfor er det vigtigt også at have fokus på emballagen til slutbrugeren. Her kan der være flere faktorer, der relevante at overveje. Det kan f.eks. være at dine kunder ønsker mere miljøvenlig emballage (Dette kommer vi nærmere ind på til sidst i indlægget).

Tilpasset til postkasser

Som tidligere nævnt i dette blogindlæg, så er emballage, der passer direkte i postkassen relevant, når du forhandler mindre produkter. Dette kan også være en fordel for modtageren af pakken. For dem betyder det, at de ikke er nødt til bl.a. at være stede for at modtage pakken eller at skulle afhente den et andet sted.

Gør det nemt for kunden

Du kan også forbedre modtagelsen for kunden ved at optimere på hvor nemt, det er at åbne pakken. Vælg f.eks. emballage, der kan åbnes vha. perforering. Denne type emballage har også gerne en selvklæbende strimmel til lukning. Dette er en fordel for dig som afsender, da du både sparer tid på lukning af dine forsendelser og reducerer forbruget af tape. Når vi ser nærmere på selvklæbende lukninger, så findes der også emballage med dobbelt selvklæbende lukning, hvilket hjælper med returforsendelser – Dette vil sige, at der er en lukning til afsender og en til modtager, hvis kunden skulle ønske at returnere produktet. Ved at få kunden til at returnere i den samme emballage slår du 2 fluer med 1 smæk. 1: Du gør det nemt for kunden at returnere produktet = Gladere kunder. 2: Du sikrer at produktet returneres i en sikker emballage, så produktet ikke beskadiges = Bedre bundlinje. Inden for denne type emballage kan vi bl.a. tilbyde postæsker, forsendelsesposer og omslag. Se vores udvalg af emballage til returforsendelser.

Præsenter dine produkter

Noget der også er værd at tænke over er, hvordan du præsenterer dine produkter ved hjælp af emballage. Emballage er ikke bare emballage, du har rig mulighed for at gøre det mere personligt! Du kan bl.a. vælge at bruge noget flot og farverigt silkepapir. Det kombinerer både beskyttelse og præsentation af produkt. Hos RAJA har vi et stort udvalg af farver til vores silkepapir, så du har rig mulighed for at personliggøre dine forsendelser. Der er også mulighed for at benytte sig af gaveemballage. Her kan bl.a. nævnes gaveæsker, der giver et andet udtryk end traditionelle papkasser/postæsker.

Sidst men ikke mindst skaber du den ultimative branding effekt ved at bruge emballage med tryk, der bringer et personligt udtryk til dine forsendelser, og derfor også tilføjer værdi til dit brand. Det vil sige at emballage sagtens kan integreres i din kommunikation, så du kommer hele vejen rundt med den måde du vælger at fremstille dit brand på. Det er er både en fordel for din virksomhed og for kunden at din kommunikation er sammenhængende.

5. Miljøvenlig emballage

Det er derudover ikke kun en fordel for dit brand at vælge miljørigtigt, det er selvfølgelig også en stor fordel for miljøet. Hos RAJA er der stor fokus på miljøvenlig emballage, og vi har et stort udvalg af miljøvenlig webshop emballage indenfor flere forskellige emballagekategorier.

Tænk altid i alternativer 

Der findes masser af alternativer til konventionel emballage i plast. Se f.eks. den polsterede forsendelsespose i papir. Fordelen ved denne version er at den har en indbygget polstring, der beskytter dine produkter under forsendelse. Selvom den er fremstillet i papir, så er den stadig smuds- og vandafvisende. Vi kalder produktet for en kuvert, men den opfører sig præcis som en pose, der former sig om indholdet.
Du kan også vælge at bruge kartonkuverter som et alternativ til emballage i plast. De egner sig især rigtig fint til forsendelse af bl.a. tryksager – der er dog flere af modellerne, som har variabel højde, så du kan bruge dem til dine produkter med større volumen.

Miljøvenlig lukning

Der er mange, som måske ikke er klar over det, men klæbebånd er en af de mest effektive og miljøvenlige løsninger til lukning af dine pakker.

Tip: Vi vil altid foreslå at bruge en fugtemaskine, når du bruger klæbebånd til at lukke dine papkasser.

Når du fjerner klæbebåndet beskadiges overfladen på pappet, og du vil derfor altid kunne se om kassen er blevet åbnet undervejs. Derudover er klæbebånd miljøvenligt og kan genanvendes sammen med kassen. Vil du høre mere om fordelene ved klæbebånd, så kan du læse vores indlæg om dette emne.

Et andet miljøvenligt alternativ til andre typer pakketape er papirtape. Papirtape har mange af de samme gode egenskaber som syntetiske pakketape. Der hvor tapen adskiller sig, er dens genanvendelige egenskaber, det betyder at papirtapen kan genanvendes sammen med papkassen. På den måde reducerer du både det miljømæssige aftryk, og du sparer samtidig tid ved ikke at skulle tænke for meget over affaldssortering.

Læs mere om miljøvenlig emballage

Vil du høre mere om valg af miljøvenlig emballage og læse mere om et større udvalg af miljøvenlige emballage så kan du med fordel læse vores blogindlæg med fokus på lige netop dette emne.

Hvis du går med overvejelser om at gøre dine forsendelser mere grønne, er du meget velkommen til at ringe ind til vores emballagespecialister og få vejledning på 44 58 77 00

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort *





 

Populære kategorier